OBS: ABC København lukkede i juni 2023. Materialerne er dog stadig frit tilgængelige, men kan dog være forældet.
Her finder du links til forskellige ressourcer, som vi i ABC mener, er værd at kende til.
Vi deler links til spændende og lærerige tekster, til forskellige støtte- og rådgivningsgrupper og til podcast og dokumentarer.
Som udgangspunkt er de rådgivninger og støttegrupper vi linker til gratis.
Tjek det ud, og se om der er noget, som du eller en du kender, kunne have brug for.
Støttegrupper, psykologisk rådgivning o.lign.
Fængselshåndbogen
Fængselshåndbogen er en gratis guide til både indsatte og pårørende, som giver et godt indblik i alt fra hvordan en straffesag forløber til gode råd under afsoning. Bogen kan købes i papirformat eller læses gratis i PDF-format her.
Headspace
Headspace er et anonymt og gratis rådgivningstilbud til børn og unge i alderen 12-25 år. Ingen problemer er for store eller små, og alt foregår på de unges præmisser.
Psykologisk korttidsrådgivning (PKR)
Psykologisk Korttidsrådgivning er et rådgivningstilbud, der henvender sig til dig med hverdagsproblemer. Det kan f.eks. omhandle dit parforhold, dit job, fysisk eller psykisk sygdom, din forældrerolle mv. Det er et tilbud, der er anonymt og gratis, men også tidsbegrænset – typisk op til fem samtaler.
PKR Nørrebro, Vesterbro, Bagsværd
Gadeterapeuterne
Gadeterapeuterne er et gratis tilbud til unge engageret i samfundet gennem humanistisk eller politisk arbejde, der blev stiftet i tiden omkring rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej.
De tilbyder både op til seks individuelle samtaler med en kvalificeret gadeterapeut, vejledning til selvhjælp og samtale/supervision i grupper.
Savn
Savn er en pårørendeforening, der tilbyder støtte og rådgivning til børn og pårørende til fængslede. De er hverken en del af Kriminalforsorgen eller de sociale myndigheder. Savn tilbyder bl.a. telefonrådgivning, weekendophold med familierådgivere og har en lukket facebookgruppe for pårørende.
Joannahuset
Joannahuset er et børne- og ungekrisecenter, som kan rådgive unge under 18 år. Joannahuset er et anonymt tilbud.
Retshjælp – Legal Aid
RUSK
Settlement
Den Sociale Retshjælp
København, Aarhus og Horsens – har både gældsrådgivning og retshjælp
Gældsrådgivning
Hvis regningerne i e-boks er løbet løbsk eller tog/bus/metro-kontrolafgifterne er ude af kontrol, kan det være at gældsrådgivning, er noget du kan bruge. De kan hjælpe med at arrangere afdragsordninger, tage kontakt til kreditorer og stå på din side, hvis inkasso truer.
Settlement
Den Sociale Retshjælp
København, Aarhus og Horsens – har både gældsrådgivning og retshjælp.
Internationalt
Anarchist Black Cross Göteborg
Anarchist Black Cross Stockholm