Teksten er skrevet af en tidligere venstreradikal varetægtsfange, og handler om hvordan man bør håndtere at blive løsladt fra varetægt, og hvad man bør undgå.
Først og fremmest: Velkommen ud fra varetægt!
Nu er det værste overstået, for varetægtsfængslingen er den sværeste og mest uventede periode – hvad enten, der venter en retssag, et tiltalefrafald eller en lang periode med venten for at få afklaring. Dette brev er til dig, der lige er kommet ud fra varetængtsfængsling.
Du får det af tre grunde:
1. Fordi alle har reaktioner på at have siddet i varetægt. Det kan være en voldsom oplevelse at blive fjernet pludseligt fra sit vante liv og blive anbragt i et fjendtligt miljø.
2. Fordi der er mange før dig, der har erfaringer med at sidde i varetægt. Det har givet både gode og dårlige erfaringer – og måske kan vi på den måde hjælpe til at komme godt og endda styrkede ud af den voldsomme oplevelse.
3. Du får også brevet, fordi der er folk, der bekymrer sig om dig og dit velbefindende. Også efter varetægten er overstået og hverdagen starter igen.
Det er vigtigt at slå fast, at alle reagerer på deres helt egen måde. Og endnu vigtigere er det at slå fast, at der ikke er nogle forkerte følelser. Eller nogle følelser, man bør have. Derfor er det vigtigt for dig selv og dine omgivelser at acceptere, at der sker en masse ting i hovedet og kroppen efter en varetægt.
Forskellige reaktioner
Varetægt medfører en masse oplevelser. Afmagt, isolation, uvished, absurditet og overskridelser af dine personlige grænser. Det kan f.eks. være at blive talt nedladende til. Blive visiteret. Blive glemt på et toilet i fængslet eller fysisk vold. Der er mange oplevelser, der fæstner sig i hukommelsen for folk i fængsel. De fleste, der har siddet i varetægt kan f.eks. fortælle om elendig mad og for få smøger.
Generelt betyder varetægtsfængslingen, at du midlertidigt har tabt kontrollen over dele af dit liv, som du normalt har kontrol over. Det sætter spor. For det skaber en usikkerhed hos de fleste, og bevidst eller ubevidst er det umuligt ikke at tænke: Kan det ske igen?
Blandt andet derfor reagerer varetægtsfanger ved at blive stressede. Det lyder måske mærkeligt, fordi stress normalt forbindes med at fare rundt og have gang i tusinde ting samtidigt. I en celle er der oftest ikke særligt meget at lave, og ofte kedeligt. Men din hjerne kan sagtens være stresset, selvom du ikke farer rundt. Den forsøger at håndtere mange nye følelser, angst, usikkerhed og så videre. Stressreaktioner kommer ofte først frem efter løsladelsen. De bliver i hvert fald ret tydelige for de fleste, når de kommer hjem i vante omgivelser.
Nogle helt almindelige stressreaktioner er:
- Flashbacks: Ubehagelige tilbagevendende genoplevelser af enkelte episoder fra anholdelser og varetægt.
- Genoplevelser: Lyde, dufte eller stemninger, der minder dig om ubehagelige oplevelser i forbindelse med varetægten.
- Søvnløshed, søvnbesvær og mareridt.
- Støjoverfølsomhed: Voldsom reaktion på lyde der kan minde om ubehagelige situationer.
- At være på vagt hele tiden: Holde øje og lytte hele tiden.
- Voldsom reaktion ved forskrækkelse: At du farer sammen.
- Hyperaktivitet: At starte en masse projekter for at glemme situationen.
- Isolation: Lukker sig ud fra familie og venner, tager ikke telefonen.
- Følelse af fremmedgørelse: Det kan være svært at have tillid til andre.
- Mangel på interesse og følelser: Man kan føle sig ”lammet” og ikke føle glæde, sorg eller interesse for ting, der tidligere var interessante.
- Misbrugsproblemer: Prøver at drikke alkohol eller tage stoffer for at glemme situationen.
- Angst: Meget kraftig følelse af rysten, svedeture, hjertebanken eller at være i ”en boble”, når du oplever kraftig stress.
Disse reaktioner er i forskellig grad helt almindelige. Og der er helt sikkert mange andre end dem her. Det er utroligt vigtigt, at du og dine samboer, venner og/eller familie er opmærksomme på, at det er helt almindeligt at reagere på forskellig vis, så du ikke føler, at du skal ”skjule” noget, fordi du ikke vil gøre nogle bekymrede, fordi du synes du har snakket mere end rigeligt om det dumme fængsel eller andre årsager. Du SKAL tale om det. Og det er vigtigt, at du har flere, du kan fortælle om dine oplevelser og følelser med igen og igen og igen og igen. Det er på den måde, du får styr på, hvad der er foregået i forbindelse med anholdelsen og så videre.
Det er for de fleste en helt ny og dramatisk oplevelse, som man ikke er forberedt på. Så i stedet for at være forberedt, må det klares psykisk ”baglæns” – altså efter varetægten. Og det gøres ved at snakke. Eller skrive det ned, hvis det falder dig lettere.
Hvis i tvivl: Søg hjælp!
Nogle mennesker reagerer meget voldsomt. Det kan skyldes mange forskellige ting. Men hvis de psykiske problemer bliver så alvorlige, at de overskygger alt andet eller hvis der optræder tanker om selvmord, så skal du have hjælp omgående. Så kan det IKKE klares af dig, venner og familie. Det du SKAL gøre, er at gøre tydeligt for mindst en anden person, hvordan du har det. Så skal de skaffe dig hjælp. Sidst i dette brev er der web-adresser og telefonnumre, bl.a. til hjælp for selvmordstruede. Det er vigtigt for omgivelserne at tage det alvorligt. Jo tidlgere, jo bedre. Der er ingen som helst fornuftigt frund til at udsætte det at skaffe hjælp til et menneske, der har det dårligt.
Hvis du er i tvivl om det er nødvendigt? Søg hjælp!
Hvad du ikke skal gøre
Du skal altså snakke om dine oplevelser. Men der er selvfølgeligt også ting, du helst skal undgå.
Når du er stresset, skal du holde dig fra:
– alkohol
– hash
– narkotika i al almindelighed
– høj musik og larm
– mange mennesker/uoverskuelige sammenhænge
– for meget støj generelt – f.eks. tv/musik hele døgnet
– ensomhed
Mange i varetægt har holdt en vældig fest med masser af bajer, når de er blevet løsladt. Det kan være en fin ting en enkelt dag, men for nogle er det fortsat og er i en periode blevet til for meget alkohol. Og som alle, der har haft tømmermænd ved, så ser det hele som regel værre ud med tømmermænd. Og hvis man er ked af det i forvejen, så er man endnu mere ked af det dagen efter. Desuden kan alkoholen helt generelt forstærke negative og aggressive følelser.
Hash har for nogle været en måde at dæmpe ubehagelige følelser. Det virker dog kun til at dæmpe følelserne, men gør dig sløv og dårlig til at træffe beslutninger. Du skal håndtere dine følelser ved at tale om dem og holde dig i aktivitet i stedet for at forsøge at gemme det hele væk med galar. Generelt er sprut og stoffer en rigtig dårlig idé. Støj og mange mennesker kan gøre dig mere stresset. men det kan også være en rigtig god oplevelse, hvis det er sammen med mennesker, som du stoler på og som er opmærksom på ikke at blive væk i vrimlen og passer lidt på dig. Det kan være rigtigt vigtigt for dig at opleve, at du ikke er alene. At der er mange som dig og mange, der støtter dig.
Musik og tv er støj, der nogle gange kan være fristende, fordi det kan overdøve den »støj«, du måske føler, at du har i hovedet. Men det øger dit stressniveau. Ensomhed og isolation kan være tegn på, at du reagerer ved at føle dig deprimeret. det er meget vigtigt, atd et ikke vliver længerevarende. Hvis du oplever en trang til at isolere dig hele tiden, skal du bede dine venner eller familie og hjælp. Fortæl dem, hvordan du har det. Og så skal du ud af isolationen. det kan man kun gøre ved trin for trin at være mere sammen med andre mennesker.
Hvad der er godt at gøre
I stedet kan du prøve nogle af disse råd:
- Sove-the: Kan købes i Spidsroden, Solsikken, Matas og helsekostforretninger. Det er beroligende the. Gør det til et ritual hver aften at gøre klar til at skulle i seng en times tid før, tag evt. et bad, sæt the over, så du langsomt trapper aktiviteten ned og er mentalt klar til at skulle sove.
- Skriv, mal, spil musik, syng eller tegn: Prøv at beskæftige hjernen med noget kreativt. Gør det gerne sammen med andre – fordi det er sjovt.
- Motion: Motion er det allerbedste middel mod en stresset hjerne. Sørg for at bevæge dig. Du kan f.eks. bare lægge dig på gulvet derhjemme og ”cykle” med benene i luften eller hoppe og ned, hvis du synes det er lidt for meget at gå til fitness eller tage joggingtøj på og løbe rundt om søerne. Men gå tur og stræk ud.
- Sæt sunde grænser: Efter varetægt kan det være svært at sætte grænser for andre. F.eks. vil mange mennesker virkeligt gerne vide alt muligt om fængsel. Men det er ikke sikkert, at du har lyst til at fortælle netop det eller til netop den person. Så bare sig ”det vil jeg ikke snakke om nu”. Og husk, at du ikke skylder nogen forklaring.
- Vær omsorgsfuld: For mange har det været en svær oplevelse at komme fra varetægt til hverdag. Det skyldes bl.a. også,. at mens du var i varetægt skrev folk breve. Da du kom hjem, fik du besøg. Men når hverdagen begynder igen, kan nogle føle sig overladt til dem selv. Og det kan være svært. Derfor skal du vise omsorg for dig selv. Det betyder bl.a. at du skal lave god mad, tage fodbad og generelt forkæle dig selv. Det er dejligt, når andre viser omsorg for en. Men man skal selv gøre det samme.
- Humor: Latter er helende efter en dramatisk oplevelse. Brug gerne masser af humor til at bearbejde dine oplevelser, når du fortæller om dem. Men husk stadig at tage det alvorligt alvorligt, så du ikke bliver ironisk og sarkastisk for at forsøge at være cool og holde følelser på afstand.
Everythings gonna be allright
Du er ude af varetægten. Det værste er overstået, selvom hverdagen både kan være hård og herlig. Selvom der måske venter en retssag og måske endda en dom, så er varetægtstiden den værste.
Du skal bruge tiden nu på at få overblik over dine oplevelser. At stresse ned. Og at få en hverdag igen. Sæt ikke dit liv på standby, men forsøg skånsomt at gå igang igen med skole, arbejde, projekter.
Selvom det aldrig bliver helt det samme, så bliver det godt igen.
Med kærlige og solidariske hilsner,
fra en ex-varetægter
Telefonnumre og webadresser:
Livslinjen (med fokus på forebyggelse af selvmord) – telefonrådgivning: 70 201 201
Psykiatrifondens telefonrådgivning – information & hjælp, personligt og anonymt (man-fre kl. 11-23 og lør-søn kl. 11-19): 39 25 25 25
Rådgivning om alkoholmisbrug på hope.dk. Her kan du finde hjælp, hvis du selv eller en af dine venner drikker for meget.
Læs om stress, angst, søvnproblemer og lignende på bl.a. psyknet.dk